Ole Sloth LIVE musik

CD shop

Køb CD’er hos GatewayMusic

www.gatewaymusicshop.dk/


 

Sloth-Vinding-Harbeck   Kind of Green

  • Ole Sloth – piano
  • Mads Vinding – kontrabas
  • Jan Harbeck – tenor saxofon

 

Det hele startede med jagten på danske evergreens, de melodier der har hængt ved og som vi allesammen kender og holder af. Idéen var at skabe nye danske jazzstandards ud fra disse kendte temaer. Enkelte af disse, f.eks. Dejlig er jorden, har oprindeligt ikke en dansk melodi, men pga. teksten opfattes Dejlig er jorden som værende den mest elskede danske salme, og derfor også som en dansk evergreen. At få alle kandidater til titlen dansk evergreen med på et enkelt album ville hurtigt blive uoverskueligt og umuligt.

Albumtitlen Kind of Green dækker således over et udvalg af denne slags evergreens i form af kendte melodier i jazz arrangementer ud fra salmer, folkeviser, popsange og en enkelt revyvise. Green kan også betyde grøn og albummet indeholder også egne ”grønne” kompositioner som ikke tidligere har været udgivet. Disse jazzkompositioner er ikke tænkt som kommende evergreens, men skal bidrage til at give albummet bredde.

Det er jazz med inspiration fra så forskellige navne som Jan Johansson, Jan Garbarek, Herbie Hancock og Van Morrison.

Ole Sloth har arrangeret og komponeret alt materialet, og hans interesse for at arrangere i jazzstil begyndte allerede som elev på konservatoriet hvor en del af uddannelsen foregik ved Ole Kock Hansen. Ole har tidligere udgivet to Cd’er ( Ole Sloth trio: To lys på et bord og Tre Skalke: Seasons) og Kind of Green er en naturlig videreførelse der på sin vis samler de to tidligere udgivelser. Han har gennem årene arrangeret stribevis af traditionelle salmer og sange så de har fået et rytmisk udtryk, og udover at være arrangør, bidrager han med sin lyriske spillestil til den magiske stemning på Kind of Green.

Mads Vinding hører til den absolutte verdenselite af jazzbassister. Hans karriere, spænder over fem årtier, med over 600 albums og samarbejde med en perlerække af jazzens allerstørste navne: Herbie Hancock, Wayne Shorter, Stan Getz, Quincy Jones, Chet Baker, bare for at nævne nogle få. Mads var allerede som 16 årig fast hus bassist i Jazzhus Montmartre.

Jan Harbeck er en af de bedste danske tenorsaxofonister gennem tiden. Hans Cd ”In the still of the night” blev af magasinet Jazz Special kåret til ”Årets Plade 2009”, Den store offentlighed fik øjnene op for tenorsaxofonisten, og Jan har siden spillet landet tyndt. Han har tidligere modtaget Bent Jædig prisen og i år blev han hædret med den prestigefyldte ”Ben Webster” pris.

Albummet indeholder følgende titler:

  1.   Matador    (Bent Fabricius Bjerre) 6:59
  2.   Dejlig er jorden    (Slesisk melodi) 6:00
  3.   Beach    (Ole Sloth) 4:47
  4.   I skovens dybe stille ro    (Dansk folkemelodi) 6:18
  5.   Joanna    (Kim Larsen) 5:57
  6.   Solen er så rød mor    (Carl Nielsen) 5:20
  7.   Welcome to Mars    (Ole Sloth) 7:29
  8.   Så længe jeg lever    (John Mogensen) 6:20
  9.   Ølhunden glammer   (G.B. de Curtis) 6:59
  10.   Altid frejdig når du går    (C.E.F. Weyse) 4:21

 

To lys - Cd

Ole Sloth trio – To lys på et bord

Ole Sloth Trio der har eksisteret siden 1993 udgav i 2005 deres første Cd med jazzinspireret underholdningsmusik.

Ole Sloth Trio består af:

  • Ole Sloth – piano
  • Kristian Dalgaard Nielsen – kontrabas
  • Henrik Vardinghus-Nielsen – trommer

Og på Cd’en medvirker desuden:

  • Jacob Rose – saxofon, klarinet, fløjte og harmonika.
  • Ib Buchholtz Hansen – harmonika

På denne Cd har vi samlet en række af de melodier vi har spillet mest og som vi selv holder af at spille. Det er instrumental underholdningsmusik og repertoiret består af kendte melodier, tilsat et strejf af jazz og lyden af den klassiske jazz trio med klaver, kontrabas og trommer. Nogle af numrene er derudover krydret med saxofon, klarinet, fløjte og harmonika. Musikken egner sig til at blive hørt i en afslappet hyggestund og vi har tilstræbt et elegant og gennemsigtigt lydbillede, hvor lytteren kan høre detaljerne. Alle instrumenter er indspillet samtidigt og ikke ved ”lagkage” produktion. Vi synes det giver et spændende udtryk hvor musikeren og musiker håndværket er i fokus, frem for produceren.

Cd’en indeholder følgende titler:

1) Alley cat (Bent Fabricius-Bjerre) 4:00
2) Visen om de 18 svaner (Cornelis Vreeswijk) 3:12
3) Skibet skal sejle i nat (Erik Fiehn) 4:55
4) Noget om helte (Robert Normann) 4:52
5) Den lille Ole med paraplyen (O. Jacobsen) 2:56
6) Sous le Ciel de Paris (H. Giraud) 2:51
7) Smile (Charles Chaplin) 4:12
8) Anemone i November (Ella Heiberg) 4:20
9) Min älskling, du är som en ros (Evert Taube) 4:31
10) Christina (H. Lobo / L. Nietinho) 3:28
11) To lys på et bord (Bjarne Hoyer) 5:01
12) En lille pige i flade sko (Knud Pfeiffer) 2:40
13) Duerne flyver (Bent Fabricius-Bjerre) 2:44
14) Hvorfor er lykken så lunefuld? (Karen Jønsson) 5:30
15) Olsen banden (Bent Fabricius-Bjerre) 4:02
16) Fjäriln vingad syns på Haga (C.M. Bellman) 4:24


 

Seaseons Cd

Tre Skalke – Seasons

Tre Skalke der blev dannet i 1998 har udgivet cd’en Seasons med jazzarrangementer af folkeviser, salmer og egne numre.

Cd’en indeholder følgende titler:

1) Silent Rain Jacob Rose 4:41
2) Der stode tre skalke Folkevise, arr: Ole Sloth 3:46
3) Ramund Folkevise, arr: Ole Sloth 4:43
4) Blues for Mozart Ole Sloth 5:21
5) Ebbe Skammelsøn Folkevise, arr: Ole Sloth 5:10
6) En rose saa jeg skyde Köln 1599, arr: Ole Sloth 4:24
7) Summer? Ole Sloth 3:24
8) Train Thougths Jacob Rose 5:47
9) Mads Doss Folkevise, arr: Ole Sloth 3:13
10) Nu titte til hinanden C.E.F. Weyse 1837, arr: Ole Sloth 3:35
11) Seasons Ole Sloth 6:43