Sloth-Vinding-Harbeck

  • Ole Sloth – piano
  • Mads Vinding – kontrabas
  • Jan Harbeck – saxofon

Evergreens

Bandet, der i 2018 udgav albummet ”Kind of Green”, præsenterer en perlerække af smukt, originalt og til tider dristigt fortolkede sange fra den danske sangskat.
Med afsæt i salmer, højskolesange, pop, revyviser, filmtemaer mv. præsenteres danske evergreens – suppleret med enkelte egne kompositioner. En koncert hvor sammenspil, lydhørhed, samt smukke og passende afmålte soloer er i fokus.
Mads Vinding (kontrabas) er en teknisk, melodisk og rytmisk fuldendt musiker, og han hører til den absolutte verdenselite af jazzbassister. Hans karriere, spænder over fem årtier, med over 800 albums og han har samarbejdet med en lang række af jazzens allerstørste navne: Herbie Hancock, Wayne Shorter, Stan Getz, Quincy Jones, Chet Baker m.fl.
Jan Harbeck (tenor saxofon) er anerkendt som en af de bedste danske tenorsaxofonister gennem tiden. Han har med sit udtryksfulde tenorsaxofon-spil vundet flere priser, bl.a. Ben Webster og Bent Jædig priserne, og hans spil vækker stor begejstring hos anmeldere verden over.
Ole Sloth (piano) er kendt for sin lyriske spillestil og har gennem tiden arrangeret stribevis af salmer og danske sange til et rytmisk udtryk. Underviser i rytmisk klaver på Aalborg Kulturskole, MGK Nord og Vestervig kirkemusikskole. Derudover er han korleder og organist, og som musiker strækker han sig over jazz, blues, pop og rock genrerne.

Link til albummet “Kind of Green”:

www.slothvindingharbeck/KindOfGreen

Videoer: